|
|
|
| Zobacz też: |
|
 Ugens artikel
 Den danske guldalder er en betegnelse på en periode i dansk - og især københavnsk - kunst- og kulturliv fra ca. 1800 til ca. 1850. Begyndelsen sættes sædvanligvis til sammenfaldet af to begivenheder, nemlig: Heinrich Steffens hjemkomst efter sin dannelsesrejse og hans foredrag om turen samt Guldhornstyveriet. Slutningen af perioden sættes almindeligvis til 1848/50, da flere at de betydeligste kunstnere enten døde eller holdt op med at udøve deres kunst. Det danske kulturelle liv havde en blomstringsperiode specielt inden for litteratur og billedkunst under den danske guldalder, som nok er mest kendt for sine billedkunstnere, med C.W. Eckersberg som frontfigur; men andre grene af kulturlivet kan regnes med: fysikeren H.C. Ørsted, billedhuggeren Bertel Thorvaldsen, digteren Adam Oehlenschläger, filosoffen Søren Kierkegaard, komponisten C.E.F. Weyse, digteren H.C. Andersen, teolog og digter N.F.S. Grundtvig, salmedigter B.S. Ingemann, – disse og mange flere var en del af personkredsen i den danske guldalder. Guldalder-begrebet stammer fra slutningen af 1800-tallet, hvor litteraturforskere og kunsthistorikere begyndte at beskrive epokens historie. De var enige om, at der i den omtalte periode var tale om et af de rigeste afsnit i dansk kulturhistorie. Læs mere Dagens skandinaviske artikel
 Den tyske demokratiske republikk (på tysk Deutsche Demokratische Republik, forkortet DDR) var en kommuniststat i Sentral-Europa som eksisterte fra 1949 til 1990. Landet var på papiret selvstendig og demokratisk (fra 1974 definert som en «sosialistisk arbeider- og bondestat»), men var i realiteten en sovjetisk marionettstat og et diktatur, der Sozialistische Einheitspartei Deutschlands (SED) hadde all makt. Etter det tyske nederlaget i andre verdenskrig ble landet delt i fire okkupasjonssoner, og 23. mai 1949 ble Forbundsrepublikken Tyskland (Vest-Tyskland) etablert i de tre sonene som de vestallierte kontrollerte. Som en reaksjon erklærte Sovjetunionen den sovjetiske okkupasjonssonen (SBZ), bortsett fra de østlige områdene som Sovjetunionen eller det kommunistiske Polen annekterte, som en egen stat, DDR. Pommern og Schlesien ble annektert av Polen, mens Øst-Preussen ble delt. Mens Vest-Tyskland var et parlamentarisk demokrati med sosial markedsøkonomi og fra 1955 NATO-medlem, hadde DDR en kommunistisk kommandoøkonomi og var fra 1955 medlem av Warszawapakten. DDR utviklet den høyeste levestandarden blant kommunistlandene, men stod økonomisk langt tilbake for Vest-Tyskland. Det politiske politiet Stasi bidro til å ensrette staten og undertrykke all opposisjon gjennom et svært omfattende angiversystem. Det var et problem for regimet at svært mange innbyggere flyktet fra staten, og for å hindre dette ble det bygget omfattende grensebefestninger, der Berlinmuren, av regimet omtalt som «den anti-fascistiske beskyttelsesmur», er best kjent. Les mer…  Fremhævede artikler
 Kategorier
|
 Aktuelle begivenheder
 I dag
Den 11. marts: 
 Vidste du at...
Fra Wikipedias nyeste artikler… 
 Nyligt afdøde
 Dagens billede
 Et hollandsk F-16 Fighting Falcon fly fra Solo opvisningsholdet under indflyvning efter en træningstur før flyopvisningen i den polske by Radom i 2009. |
|||||||||||||||||||||||||
 Søsterprojekter
Wikipedia ejes af paraplyorganisationen Wikimedia Foundation, som driver andre flersproglige og frie projekter, hvor alle kan bidrage.
 Wikipedia på andre sprog
 Donationer
Moderselskabet Wikimedia Foundation er uafhængigt af alle interesser og behøver derfor økonomisk støtte fra læsere og brugere for at holde driften i gang. Giv et bidrag til Wikimedia og vær med til at sikre udbygningen af de servere, som Wikipedia og søsterprojekterne afvikles på. |
||||||||||||||||||||||||||
